Kort (geografi) - Frøya i Trøndelag (Frøya)

Frøya i Trøndelag (Frøya)
Frøya (fra gammelnorsk Frøy i betydningen «den førende ø». En person fra Frøya kaldes frøyværing) er en ø og en kommune i Trøndelag fylke i Norge. Den ligger vest for indløbet til Trondheimsfjorden og nord for øen og kommunen Hitra. Kommunen grænser til Smøla i vest, Hitra i syd, og Bjugn, Åfjord, Roan og Osen i øst. Frøya består af øen Frøya, flere fiskerlejer i varierende størrelser i nordvest, såsom de beboede Sula, Bogøyvær og Mausundvær samt de fraflyttede Kya, Vågsvær og Humlingsvær og endelig øgruppen Froan i nordøst. Øen Frøya grænser til Frohavet i øst, Norskehavet i nordvest, Frøyhavet i nordøst og Frøyfjorden i syd.

Landskabet på Frøya er præget af en smule skov, småkuperet landskab med meget mose, bjerge og søer. Der er plantet betydelige mængder læskov flere steder. Frøya er relativt flad med Bremnestua 74 moh. som højeste punkt.

Frøya kommune er enorm i udstrækning, hvis man regner med de enorme havområder inden for kommunegrænserne. Hvis man kun medregner landområder, er øen Frøya på 147 km², mens kommunen udgør 244 km². Kommunen består af tilsammen cirka 5.400 holme og skær og har 163 fiskevande og søer, de fleste af dem med en fiskbar bestand af ørreder. En del af den store hjortestamme på Hitra er udvandret til Frøya. Den har etableret sig som en lille, men levedygtig stamme, som der nu drives jagt på, om end i mere beskeden målestok end i nabokommunen.

Sularevet ud for Frøya er blandt verdens største forekomster af koldtvandskoralrev.

Froan har det største sammenhængende havområde, som er fredet som naturreservat i Norge. Froan naturreservat og landskabsværnområde blev oprettet i 1979 og omfatter 400 km² fra Vingleia fyr i sydvest til Halten i nordøst. Dertil kommer et 80 km² område sydøst for naturreservatet, som er fredet. Området har et rigt fugleliv med et lavt antal ynglende arter, omkring 50, men med et enormt antal af hver art. Med et par tusind ynglende skarver huser Froan 10 procent af bestanden i Norge. Området er desuden kærneområdet for gråsæler. Der er begrænsninger i den frie færdsel på nogle tidspunkter af året.

På Inntian, øst for øen Frøya, ligger en lille kystmose på vel 0,5 km², som hedder Stormya, fredet som naturreservat siden 1990.

 
Kort (geografi) - Frøya i Trøndelag (Frøya)
Land - Norge
Norges flag
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.207 km² og et indbyggertal på 5,455.582 (30. juni 2022). Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Den længste grænse går mod øst til Sverige, mod nord til Finland og Rusland. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo. Norge gør krav på territorierne Dronning Maud Land og Peter I's Ø i og ved Antarktis, men disse krav er ikke alment anerkendt.

Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
NOK Norske kroner (Norwegian krone) kr 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SE Nordsamisk (Northern Sami)
NO Norsk (Norwegian language)
NN Nynorsk (Nynorsk)
Kvarter (by) - Land  
  •  Finland 
  •  Rusland 
  •  Sverige 
Subnational enhed
By, Landsby,...